Rosettestenen er en mørk granitsten, der blev opdaget i Nildeltaet i juli 1799, under Napoleons felttog i Egypten. På stenen var der skrevet en tekst på to sprog - egyptisk og oldgræsk med tre skrifter - egyptiske hieroglyffer, egyptisk demotisk og græsk. Da de to sidstnævnte skrifter allerede var kendte, blev stenen nøglen til dechifreringen af hieroglyfferne. Det skete i 1822 og blev udført af Thomas Young og Jean-François Champollion. Dette muliggjorde oversættelse af andre tekster med hieroglyffer.
I overført betydning kan det bruges om en vigtig brik i tydning af f.eks. fjendens koder.
I sommeren 1798 udsendtes Napoleon med en hær på mere end 35.000 mand til Egypten for at bryde englændernes handelsruter til Indien. Ud over soldater deltager en gruppe på ca 150 historikere og andre videnskabsmænd. Ekspeditionen bliver en militær fiasko, men en videnskabelig succes.
I juli 1799 var en gruppe franske soldater i færd med noget byggearbejde ved Fort Julien i nærheden af havnebyen Rachîd (af franskmændene kaldet Rosette) i nildeltaet. Under nedbrydning af en gammel mur opdager den vagthavende ingeniørofficer Pierre Bouchard, at der i muren er indfældet en sort stele, som er dækket med inskriptioner. Det viser sig, at inskriptionerne er delt i tre afsnit: øverst en tekst med hieroglyffer, i midten en tekst med kursiverede tegn, som minder lidt om arabisk, og nederst en tekst på græsk. Videnskabsmændene oversætter den græske tekst, som viser sig at være et dekret fra farao Ptolemæus V (regerer fra 205 f. Kr. - 180 f. Kr.) til sine undersåtter, skrevet af en egyptisk præst i Memphis i 196 f. Kr. Man formoder, at det er den samme tekst, der er skrevet på stenen med hieroglyffer. Imidlertid når de franske videnskabsmænd ikke langt med tydningen af stenen, inden de må overlevere den til englænderne. I 1802 efter fredsslutningen bliver stenen, som er 118 x 77 x 30 cm og vejer 3/4 ton, overført til British Museum, hvor den har befundet sig siden. De franske videnskabsmænd havde imidlertid kopieret stenens inskriptioner, som hurtigt blev genstand for indgående studier af den akademiske verden.
Først i 1814 lykkes det en franskmand ved navn Champollion at oversætte hieroglyfferne på Rosettestenen. Hans arbejde modtages med megen skepsis af den videnskabelige verden, men efterhånden som flere og flere inskriptioner oversættes ved hjælp af Champollions metode, bliver det accepteret, at han har løst den 1800 år gamle gåde. Det viser sig, at der indgår mere end 700 tegn i hieroglyf-alfabetet.
